Dyssegårdsskolen, Gentofte........Webmaster: Dines Bogø

Gentofte: Generelt Dines Bogø
Dyssegaards-Skolen opført i 1932 på et af områdets højeste punkter.



I efteråret 1929 udskrev Gentofte Kommune en arkitektkonkurrence om tegning af en ny skole i Dyssegårdskvarteret. Der blev modtaget 90 projekter. Man valgte et forslag fra arkitekterne Alfred Brandt, Gustav Bartolin Hagen og Carl Schiøtz.

Jordarbejdet blev påbegyndt i august 1930 og skolen stod færdig i sommeren 1932. Lærerne mødte 15. august 1932 og eleverne dagen efter. Den officielle indvielse fandt sted 8. september 1932.

Dyssegårdsskolen er en såkaldt aulaskole med dengang 18 klasselokaler og særlokaler samlet omkring den gennemgående hal. Skolens 2 gymnastiksale ligger som sidefløje ud mod Dyssegårdsvej. Første skoleinspektør var N.P. Nissen og lærerstaben var på 16 lærere.

Et planlagt svømmebassin på 25 x 7½ m blev ikke færdigbygget, men lokalet omdannet til kirkerum, da man i Dyssegårds Kirkedistrikt manglede en kirke. Dyssegårdskirken blev indviet 28. november 1933 af biskop Harald Ostenfeld (1864-1934). Først i 1961 fik sognet sin nuværende kirke.

Dines Bogø Dines Bogø
1934. Kirkesal midlertidigt indrettet i kælderen under Dyssegårdsskolen og i 1964 plan for indretnng af teaterlokale.

Dines Bogø
Nord- og vestside af Dyssegårdskolen, Dyssegårdsvej 26, Hellerup set fra Rødstensvej.



Dines Bogø
Formand for Gjentofte Kommunalbestyrelse Oberst Hans Peter Parkov (1857-1934) talte ved indvielsen af skolen 8. september 1932.

Dines Bogø Dines Bogø
Dyssegårdskolen. 1935 og 1962.

Dines Bogø Dines Bogø
Tv. Lærerstaben 1941. Th. Billeder fra Dyssegårdsskolen.

Dines Bogø
15. juli 1942. Slangerupbanen (Hareskovbanen) krydser Dyssegårdsvej. Bemærk hvid bemaling af kantstene og afskærmede lygtehuse, som krævet under besættelsen. På bakken mod øst ligger Dyssegårdsskolen. (Arkiv: Dines Bogø). Genindvielse af skolen 1945

Dines Bogø Dines Bogø
Ca. 2006 ved Dyssegård Station. (Fotos fra Internet).



I 1934 opstod der en efter datidens målestok en besyndelig situation. Rengøringsdamerne ved skolen nedlagde arbejdet efter en årelang strid om arbejdsvilkår. Deres daglige leder, skolebetjenten, var bl.a. årsag til strejken. Rengøringsområdet blev overflyttet til en anden leder og damerne fik forbedret forholdene.

Pr. 16. november 1939 fik værnepligtige CB'er en luftmelde-observationspost (Statens Civile Luftværn) på taget af skolen med tlf. Gentofte nr. 3866. 14 dage efter blev der etableret en tilsvarende post på taget af Bakkegårdsskolen. En anden skole, der også ligger højt i landskabet.

På taget af skolen var der anbragt en luftværnssirene, der som alle andre i Storkøbenhavn kunne aktiveres fra Politigården i København. Sirenen var tilkoblet varslingssystemet via Politistationen på Hellerupvej 5.

I slutningen af besættelsen blev skolen beslaglagt til brug for tyske flygtninge.

Citat: 7. april 1945 blev Dyssegaardsskolen, Tjørnegårdsskolen og Ordrup Skole beslaglagt af Den tyske Værnemagt. I forvejen var Øregaards Gymnasium, Tranegaardsskolen og Hellerup Skole beslaglagt. Gentofte har nu kun 5 skoler tilbage, men skolegangen bliver opretholdt med fordeling på formiddags- og eftermiddagsundervisning.



Steen Helvensen
1951. Lærerstaben. Dyssegårdsskolen. (Foto via Steen Herlevsen med opdateringer).

En elev fortæller, at navn på en af de unavngivene lærere (nr. 5) er Christiansen. Han kørte i blå Folkevogn og boede ved Vangedevej.



Dines Bogø
Januar 1962. Real B. Dyssegårdsskolen. (Webmaster står bagerst uden glorie).